Indlæg af Johann Valdimarsson

Tunbøf med tilbehør af honningmarinade og nye kartofler

Retten er meget simpel og kræver ikke det store kendskab, hverken til stegning eller udskæring. Tunbøfferne blev købt i Rema 1000 på tilbud, 2 for 20 kr., så en dyr ret er det heller ikke. Jeg kan bedst lide hvis hovedsalaten er i store rå stykker og at tilbehøret i det hele taget er stort, som man også kan fornemme på billederne, men det kan fint skæres ud i mindre stykker. Tunbøfferne kan hurtigt blive for tørre hvis de steges for længe. Bøffen skal efter min mening ikke være rå indeni, men gennemstegt og det kan fint lade sig gøre uden at den bliver tør, hvis man følger anvisningerne nedenfor.

Marineret kyllingesandwich med dressing

Vi er efterhånden ved at være rigtig glade for sandwich. Det er enkelt at lave, man genererer ikke for meget opvask og så smager det bare super lækkert. Kyllingesandwichen udgør det klart for en hovedret, da der er alt i den, som du ville komme på middagstallerknen, men kan også fint bruges som frokost, bare i mindre portioner.

Lækkert madbrød med paprika

Vi skulle have sandwich til aftensmad og der var blevet skrevet madbrød på indkøbssedlen men da vi stod i rema var der ikke rigtig noget lækkert brød. Derfor besluttede vi at lave det selv. Det er en ret simpel opskrift.

Kold melonsuppe

En enkel melonsuppe. Man kan praktisk talt bruge alle slags meloner til denne ret. Her har jeg brugt en blanding af cantalope- og honningmelon, fordi det var hvad der var, af rester i køleskabet. Den egner sig rigtig godt til folk med diabetes.